fbpx
 

Blog

Findes der dumme spørgsmål?

Kunders dumme spørgsmål

Stiller dine kunder ‘dumme’ spørgsmål?

Det du læser om i dag er en selverkendelse fra min side. Det er en erkendelse om ikke at stille for store krav til de kunder, som stiller mange ‘dumme’ spørgmål. Du åbner din klinik/salon en morgen og du kommer godt fra start. Du har en fuld booket kalender og er glad ved tanken om at du skal gøre det så dejligt for dine kunder i dag. Alt i alt starten på en rigtig god dag. Den første kunde er glad, sød og venlig. Men den næste kunde ved du, af erfaring, kræver mere af dig end normalt. Kunden taler nemlig uafbrudt og spørger om så mange ting, at du bliver helt brugt op. Du ved at du skal bruge ekstra tid på at svare på de samme spørgsmål fra hende hver eneste gang. Ofte er det vigtige ting, du fortæller, som du skal sige igen og igen, Vigtige ting, som fx. hvordan hun skal bruge de produkter du har anbefalet. Du forsøger hver gang hun kommer, at forenkle produkterne for hende. Men lige meget hvad du gør, så lykkes det aldrig helt.

Men ‘dumme* spørgsmål eksisterer ikke – kun ‘dumme’ måder at rådgive på. Hvis dine kunder har svært ved at forstå – må du forsøge at ændre det du fortæller, så de forstår det bedre. Eller ændre de produkter du har sat sammen, hvis det er det der skal til. Fortæl simpelthen meget mindre end du plejer – sig kun det allermest nødvendige, til de kunder der stiller ‘dumme’ spørgsmål. Hvis du fx. har anbefalet 4 nye produkter til en kunde, og hun spørger meget ind til hvordan hun skal bruge dem og stadig ikke forstår hvordan de skal bruges efter 3-4 gennemgange. Så kunne løsningen være, at hun starter med et eller to produkter. Så kan hun senere gå videre med de andre produkter.

Andre ‘dumme’ spørgsmål, kan være en forespørgsel på en hurtig tid. Jeg husker tydeligt min egen irritation over, at kunder forespurgte på en booking samme dag. Det var noget der meget sjældent kunne lade sig gøre, idet vi næsten altid var fuldt booket. Men det var jo helt tosset at blive irriteret over det. Jeg skulle jo tværtimod have været glad over at der var kunder der ringede til os. I dag ved jeg at jeg burde have sagt – ‘i dag er der desværre ingen ledige tider – men må jeg have lov til at sætte dig på venteliste? Du kunne være heldig at der blev en ledig tid. Må vi ringe til dig hvis det sker?’ Uanset om du tror der vil komme et afbud eller udeblivelse, så sæt kunder på venteliste. #dummekunder#customerguide

Håber du får en skøn dag uden for mange ‘dumme’ spørgsmål 🙂

Stil endelig ‘dumme’ spørgsmål til mig…

God arbejdslyst

Skriv en kommentar