fbpx
 

Blog

Holder du dig tilbage når du skal sælge?- lad være med det. Men du kan lære at gøre det med finesse.

Repost Pæne piger sælger mindre

Tidligere, dengang jeg startede min hudplejeklinik, var jeg ofte nervøs for at spørge om min kunde ville høre om et bestemt produkt eller behandling. Og det var selvom at jeg var overbevist om, at kunden virkelig havde brug for det. Hvorfor? Fordi jeg er blevet opdraget til at være en ‘pæn pige’ – og pæne piger holder sig i baggrunden og holder lav profil. Efter noget tid måtte jeg forsøge at ændre den egenskab. Den energi jeg måtte tage i brug, var den maskuline del i mig.

Brug din maskuline energi der er den resultatorienteret og lettere frembrusende, til at sælge mere

Nærmest hver eneste gang jeg holder kurser oplever jeg at behandlere holder sig meget tilbage. Når jeg spørger dem hvorfor de ikke stiller flere spørgsmål til kunden, er svaret ofte, at de ikke tør gå for tæt på kunden. At de er nervøse for at afskrække kunden, så hun ikke kommer igen. Det forstår jeg jo godt – har jo selv været i den situation. Men når der ikke bliver spurgt ind til andre produkter eller oplyst om andre behandlinger, lukker du selv for salget.

Hvis du ikke stiller spørgsmål – får du ingen informationer

Spørger man kunderne om deres oplevelse, at der ikke bliver spurgt om de ønsker gode råd eller anbefalinger, fortæller de om følelsen af at der ikke bliver gjort nok for dem. At behandleren ikke er oprigtig interesseret i dem. At behandleren giver udtryk for at hun er usikker – og hvis hun er usikker – er behandleren så overhovedet professionel nok til at give dem behandling?

Waow – det er vigtigt det her

Det vil sige at dine kunder kan blive i tvivl om du er dygtig nok – fordi du ikke tør stille dem spørgsmål

Mange behandlere mangler selvtillid. De mangler at blive rost, enten af deres kunder eller af deres chef. Selvtillid kommer af ros. Ros bærer mennesker fremad. Så en reminder til os alle, specielt dig der er ejer med medarbejdere, ros dem der arbejder hos dig. Tænk især over om de ord der bliver vekslet mellem jer – er de overvejende positive eller negative?

Er du leder, træd et skridt tilbage og lad andre komme til, så de kan få lov at bevise deres værd. Mangler de lidt hjælp – så vis dem vejen. Ønsker du en ny vej – så kig på vores kurser og giv dine medarbejdere mulighed for at blive dygtigere.

Ha en fantastisk uge

Tine

#roshinanden#rosmereendduriser#kursus#customerguide

Skriv en kommentar