fbpx
 

Blog

Det her skal du gøre i juledagene - få 'strækdig' guiden lige her!

Får du ondt i nakken efter en lang dag med behandlinger?

Jeg taler i den grad af erfaring. Mange behandlinger år ud og år ind er gået gennem mine hænder. Faktisk er det helt vildt hvis du tænker over hvor mange kunder du har igennem hænderne hvert år. For mit vedkommende giver et gennemsnit på 5 kunder pr. dag i 220 dage om året gange 36 år – 39.600 kunder. det er mange timer med bøjet hoved.

Når du er i gang med dine behandlinger, tænker du nok ikke altid på at du løfter skuldrene og bøjer nakken. Det gør man både under ansigtsbehandlinger, neglebehandlinger, massager, lash behandlinger osv. Nærmest ved alle behandlinger bøjer vi hovedet og har tilbøjelighed til at overbelaste nakke og skuldre.

Derfor har jeg sat en kort ‘strækdig’ guide sammen til dig. Den kan du bruge i juledagene, gerne om morgenen, inden alt jule tamtam begynder. Strækdig guiden vil give dig øget blodcirculation og løsne dine skuldre og nakke.

Start med at sætte dig i et rum hvor du kan have 10 minutter for dig selv. Det kunne for eksempel være på toilettet eller i soveværelset.Sid med let spredte ben og behagelig ret ryg.

  1. Lad hovedet falde ned mod den ene skulder og træk hovedet lidt længere ned mod skulderen med samme din ene hånd. Hold strækket i 10 sekunder, derefter den anden side. Gentag 5 gange og stræk forsigtigt hvis du er meget anspændt.

2. Træk begge skuldre op ‘om ørerne’, hold et par sekunder og slip løftet med et ‘ahhh’. Gentag 5-8 gange.

3. Sid med ret ryg, let spredte ben og hold hovedet i lige linie med ryggen. Læn dig let forover og hold stillingen med et let spænd i maven. Øv dig i at kigge nedad uden at bøje hovedet helt. Hold i 10 sekunder, ret op, gentag 5-10 gange.

Den sidste stilling er efter min mening den vigtigste arbejdsstilling, når du behandler. Hvis du husker den stilling når du er på job, så minimerer du skulder og nakke problemer. Husk også at under body massager er det ikke nødvendigt at kigge nedad hele tiden. Faktisk føler du kundens muskulatur bedre når du ikke kigger på kroppen.

Få hjælp til dine arbejdsstillinger – book Customer Guide rådgivning.

God Jul til dig og tak fordi du læser med 🙂

Tine

#strækdig#paspånakken#kundeservice#kosmetolog#negletekniker#kosmetiker#salgstræning#finpudsning#forventmere#julestræk

Skriv en kommentar