fbpx
 

Blog

Vil du have et godt råd når dine kunder taler i mobiltelefon? - Så læs med her på bloggen!

Når dine kunder taler i mobiltelefon på klinikken

Ahh altså, ikke nu igen?’ tænker man, når der er kunder der absolut skal tale i mobil telefon under deres beauty-behandling. For enten bliver man forsinket eller også ved man det forstyrrer andre kunder.

Synes jeg det er ok? Egentlig ikke! Der kan være tilfælde hvor det er nødvendigt at forkorte kundens behandling, fordi der f.eks. er brugt 10 min på en mobilsamtale. Vi skal dog huske at det ikke er vores beslutning, men kundens egen vurdering. Bare hun ved at mobiltiden kan blive trukket fra behandlingstiden.

En del kunder ser det som deres ret at tale i mobil telefon eller skrive beskeder under en beauty-behandling. Samtidig en helt naturlig ting for dem at gøre. Jeg har oplevet det mange gange, så mange gange at jeg til sidst tænkte at jeg måtte lade være med at tage mig af det. Vi ved jo alle hvor vigtigt det kan være at besvare et opkald eller skrive en besked. Og derfor er vi, som behandlere, meget forstående når kundens mobil ringer eller der skal skrives en besked under behandling. Men det er stadigvæk et problem. Det kan stadig betyde at der måske er andre kunder der bliver forstyrret i deres behandling. Kunder som har glædet sig og betaler penge for at nyde deres behandling.

Ved neglebordet kan det være sværere at styre sine kunders brug af mobil – end på behandlings briksen – for her har de jo ofte en hånd fri:-) På briksen derimod er det mere i starten eller i slutningen af behandlingen, hvor der lige skal ringes eller skrives. Ved neglebordet synes jeg at der kan være en del grunde til at det måske er mere ok at kunden taler i mobil. Men kun hvis andre kunder ikke forstyrres. For ved neglebordet er der som regel mere afstand til de liggende kunder, som ofte skal have ro omkring deres behandling.

Jeg husker specielt en episode. En af vores kunder fik pedicure i et af behandlingsrummene og hun talte i sin mobil gennem hele behandlingen i 45 min. Vi havde ikke faste regler for mobilbrug på klinikken på det tidspunkt. Dog stod der på vores butiksdør at vi henstillede til at man satte sin mobil på lydløs. Men det havde kunden vist ikke set 😉 og det endte med at andre kunder blev forstyrret og jeg måtte bede hende om at dæmpe stemmen først – derefter bede hende vente med sin samtale til behandlingen var færdig. Kunden blev fornærmet, men lagde sin mobil fra sig. Jeg vidste at det var sidste gang jeg så hende.

Hvad kan man så gøre som behandler? Og skal man gøre noget? Hvis ikke I har en mobil politik, så få én! Bare I alle er enige om hvilke ‘regler’ I skal håndhæve. Og hvad kan du tillade dig at sige til kunden eller hvordan gør du opmærksom på at deres mobil samtale ikke er accepteret?

Det vigtigste er at I er enige om hvad jeres regler er og hvad I siger til kunderne når det sker.

God dag til jer.

#mobil#kunder#kundeservice#salgstræning#kosmetolog#kosmetiker#negletekniker#massør#vippetekniker#customerguide#kurser#tineryom#dethandleromkunden

Skriv en kommentar