fbpx
 

Blog

Læs hvorfor du og dine kolleger bør tage på salgskursus en gang om året

Nye input til at øge tilliden mellem dig og dine kunder

Tag på kursus og få mere tillidsfulde kunder – du får samtidig et boost og ny energi med på vejen.

Træt af at sige de samme ting til kunden?

Man kan køre træt i at sige og gøre det samme dag ud og dag ind. Det kan betyde at du kommer til at lyde som en slidt plade. Dine kunder vil gerne have gode og lidt nye input fra dig. De vil ikke høre det samme gang efter gang. Du har sikkert prøvet at være på kursus og komme tilbage fyldt med ny faglig energi. Uanset hvilket kursus du vælger, vil du ALTID få noget med hjem du kan bruge. Du vil altid komme tilbage med en eller anden form for erkendelse af om noget skal ændres.

For et par år siden havde jeg selv hudplejeklinik – igennem mange år var det svært at finde den slags kurser som jeg havde brug for. Den type kurser hang ikke på træerne. Når der endelig var et salgskursus – var jeg den første til at melde os til. Ofte sagde de andre deltagere at jeg jo ikke behøvede at være med – for jeg kunne jo det ‘hele’. Og det kan godt være at jeg kunne huske det meste af materialet – men jeg fik noget med hjem HVER gang. Jeg fik altid et boost som gjorde at jeg fik nye ideer til salg/rådgivningen.

Viden ruster dig overfor konkurrenter

Mega farligt at tro man ved det man skal vide og man kan huske det man skal huske. For NEJ – det gør man ikke. Vores hjerne glemmer og sorterer i det vi husker. Vores job som beauty-behandler er jo et fag hvor vi ofte gør det samme dag efter dag. Det er en rigtig god grund til at gå på kurser – og specielt salgskurser. For det er på salgskurserne du bliver gjort opmærksom på det som du har glemt eller hvor du finder ud af at du skal ændre nogle spørgsmål.

Skil dig ud og lær empatisk rådgivning

Det er altid godt at skille sig ud fra andre. En ting er at skille sig ud med nye og anderledes behandlinger. Men en anden ting du kan skille dig ud med er – den måde du sælger/rådgiver på. Der findes nemlig en anden måde at sælge på, end den man normalt kender. Det er en måde jeg kalder empatisk rådgivning. Det indebærer at kunden er i centrum, hele tiden. Når du først har lært de gyldne regler, vil du opleve at dine kunder aldrig føler sig ‘solgt’ til eller ‘fanget’ i din rådgivning. På den måde har dine kunder hele tiden tillid til dig.

Happy customer day 🙂

Skriv en kommentar