fbpx
 

Blog

Læs hvad du kan gøre for at give dine kunder en god toiletoplevelse

Når dit kundetoilet bliver en god start på kundebesøget

Vi ved det godt – at der skal være rent på klinikken. Vi ved godt at klinikkens kundetoilet skal være rent og indbydende. Vi ved godt at vi skal huske at skifte håndklæde på kundetoilettet. Men det kan være svært at nå det hele. Lad mig fortælle dig at et rent og indbydende kundetoilet er mere vigtigt end du tror.

Kender I det at man låner toilettet i en forretning og får en virkelig dårlig oplevelse fordi der ikke er rent? For hvis kundetoilettet ikke er i orden – så kan kunden få opfattelsen af, at der er andre ting der heller ikke er styr på? Det gælder specielt for hudplejeklinikker, neglesaloner og andre forretninger i servicebranchen. Og derfor tænker jeg at det er godt at gennemgå hvad en god toiletoplevelse er!

En god oplevelse for kunden er allerførst at der er rent på gulvet og på håndvasken. Dernæst at selve toilettet nærmest skal være spotless. Der skal dufte rent og friskt. Der må gerne være både håndsæbe og håndsprit – vi vil meget gerne have at kunder, der ikke ønsker at bruge vand og sæbe, også kan få rene hænder. Hav altid kun én ekstra rulle toiletpapir synlig. Hvis du ønsker at gøre klinikkens badeværelse mere luksuriøst, kan du vælge en trendy håndsæbe, flydende eller fast, du bestemmer. Lækre tykke frotte håndklæder, vaskeklude der ligger rullede og klar til brug eller – hvis du ønsker – papirservietter, i så fald bør du vælge servietter med tyk lækker kvalitet. Sæt gerne din bedste håndcreme frem til fri afbenyttelse samt en lækker parfume, som er frisk og let i duften (jeres kunde bliver glade). Hav gerne et duftlys som slukkes efter lidt tid (kan blive meget kraftigt lugtende hvis det får lov at brænde hele dagen). Eller tænd et el- eller stearinlys. Hold farverne på kundetoilettet i toner der passer sammen. Har du andre gode ideer selv? Brug din fantasi uden det bliver overfyldt af nips. Skab ro og balance. Det er mantra for lækre kundetoiletter. Det skal gerne afspejle resten af klinikken/salonen.

Husk at skifte håndklæde HVER dag. Få alle medarbejdere til at tjekke badeværelset hver gang de selv er der. Hvis I er så heldige at have to toiletter, et til kunder og et til jer, så lav en plan for hvem der skal tjekke kundetoilettet. Brug IKKE kundetoilettet til opbevaring og gem stablerne af toiletruller væk – det skaber ikke ro 🙂

Måske du skal gøre det samme som på flytoiletter – at du ligefrem nudger dine kunder at tørre vasken af efter sig? At de skal efterlad især håndvasken aftørret til den næste kunde. Du kan evt. sætte et lille skilt med ‘Tør gerne vasken af efter dig’.

Skriv en kommentar