fbpx
 

Blog

Mange glemmer at holde personalemøder - men det er vigtigere end du tror. Læs her hvad du specielt skal være opmærksom på under mødet.

Personalemøder giver god karma på klinikken

Personalemøder er ligeså vigtige som kunder

Du ved det måske godt – at samtaler mellem ejer og medarbejder er en god ide. Men selvom alle ved det, kan det være svært at finde tid til selve mødet. Man prøver at finde lidt tid ind i mellem kunderne, hvor man lige hurtigt taler om de problemer der nogen gange er. Men tiden er ofte knap og jeres samarbejde vil bære præg af at I sjældent har ordentlig tid til at tale sammen.

Alle vil høres

Du vil gerne høres – uanset om du er ejer eller medarbejder. Du har helt sikkert noget på hjertet og det er vigtigt at du kommer frem med det på en rolig og behagelig måde. Specielt hvis du har et lidt problematisk emne. Jeg tænker at man som kvinde kan komme til reagere følelsesmæssigt i personalesamtaler. Desværre er det ikke hensigtsmæssigt, fordi man får modparten til at gå i defensiven. Så man skal forsøge at lægge personlige følelser væk, specielt hvis man føler sig uretfærdig behandlet.

Tal med hinanden

I en samtale mellem ejer og medarbejder er det en god ide at have fokus på at gøre noget godt for den anden. Være imødekommende så langt man kan. Men også holde fast i sit synspunkt hvis det er vigtigt for dig.

Ofte er det ejeren der ønsker en forandring eller forbedring af medarbejders ydeevne eller en ændring i vedkommendes serviceniveau. Jeg har selv prøvet at sidde på begge sider af bordet. Men specielt som ejer savnede jeg ofte, at det ikke kun var en envejskommunikation – at medarbejder også udtrykker sin mening eller frustration.

Så er vi tilbage med at gøre noget godt for den anden, at være lydhør og imødekommende. Husk konflikter opstår for det meste fordi man ikke har fået talt sammen.

God karma

Personalemøder er med til at ‘rydde op’ hos jer. De er med til at alle taler pænt til hinanden og til kunderne. De er med til at stemningen hos jer altid er god. Udover det er de med til at fordele opgaver mellem jer. Uddelegering fra ejers side er virkelig vigtig. Ejer har altid rigtig mange opgaver udover det man ser. Så hvis ejer ikke selv spørger – så synes jeg at medarbejder godt må spørge, om der er opgaver ejer vil give videre. Det er da god karma.

Forvandling af salgskurven

Jeg tror at møder og samtaler er med til få salgskurven til at stige. De er med til at øge den gode stemning og det smitter selvfølgelig af på kunderne – som så smitter af på købelysten. Hold møder og sælg mere.

Færre opsigelser

Personalemøder giver dig mulighed for forhindre at du bliver opsagt eller skal opsige. Det vil altid være bedre at få talt ud, i stedet for at skulle finde ny medarbejder eller ny chef. På vores kurser får både ejer og medarbejder gode råd om samarbejde på klinik. Så står du ofte i et dilemma om du skal skifte medarbejdere eller finde nyt job, fordi du ikke er tilfreds. Så tjek vores kursus ud. Vi har samlet ALT det vigtige til dig og du skal kun investere 3 timer udover lidt kontanter 🙂

Skriv til mig hvis du har udfordringer – uanset om du er ejer eller medarbejder på kontakt@customerguide.dk

Gør dagen i dag, til dagen hvor du sætter personalemødet i kalenderen – gentag hver måned 🙂

Tine

Skriv en kommentar