fbpx
 

Blog

Føl dig mere taknemmelig og du vil få mere at være taknemmelig over

Læs hvorfor du skal være mere taknemmelig

Du er dét du føler! Så hvis du føler dig glad ser du glad ud. Hvis du føler dig stresset ser du stresset ud og hvis du føler dig taknemmelig ser du rolig og afbalanceret ud.

Føl taknemmelighed uden at have grund til det

Måske synes du det er svært at føle taknemmelighed, når du føler at alt der sker omkring dig overvejende er negativt. Men man kan vælge at se mere positivt på verden. Har du hørt den med det halvtomme glas? Man kan vælge at se det halvfulde glas i stedet. Det kræver dog at du selv gør en indsats og ser din situation på en positiv måde. Selvom du ikke kan se noget som helst positivt på din vej, så kan det være det er en af de dage, hvor du skal være taknemmelig over du gik udenom en vandpyt, istedet for at få våde sneakers. Prøv at finde en grund til at være taknemmelig – nogen dage er det let, andre dage er det svært, men det kan altid lade sig gøre.

Smasker din kæreste?

Det er jo let at være taknemmelig for sin nyfødte baby, sin nye kæreste eller for sit nye arbejde. Men så snart dagligdagen indfinder sig, så glemmer vi ofte at være taknemmelige. Så bliver baby gråden pludselig for meget, kærestens smasken bliver irriterende og kollegaerne føles for intrigerende. Når du når dertil – så skal du begynde at føle taknemmelighed overfor små ting.

Vær taknemmelig over en bestemt måde din baby kigger på dig! Vær taknemmelig over at din kæreste for eksempel henter dig ved bussen eller at dine kollegaer måske hjælper dig med at rydde op.

Det er de små ting der tæller i taknemmelighedsregnskabet. Prøv at fokuser på dem. Du vil hurtigt opdage at din dag bliver bedre.

Kunder elsker du viser taknemmelighed

Ja det er en god ide at udvise taknemmelighed overfor dine kunder. Det vil give dem en følelse af at de hører til og er en del af ‘kundefamilien’. Sig til dem at du føler dig taknemelig over at de vælger netop dig og din/jeres klinik. Det er vigtigt du siger det højt. Deres svar vil sikkert være ‘det er fordi du/I er så dygtige’. Når kunden udtaler den sætning bliver hun/han mere opmærksom på hvorfor det netop er jer, valget er faldet på. Sætningen giver også en positiv stemning og den positivitet vil smitte af på andre områder, for eksempel dit salg. Dine kunder vil simpelthen købe mere af dig når de er sikre på at de hører til hos jer. Så sig det højt.

‘Taknemmelighed er en rigdom – utilfredshed er en fattigdom’ Doris Day, amerikansk skuespiller f.1922

Forsøg at være mere taknemmelig, også over de små ting. Jeg er i hvert fald taknemmelig over at du har læst min blog i dag. Tak 🙂

God dag derude

Tine

Skriv en kommentar