fbpx
 

Blog

Vanskelige tider - men nye drømme udspringer ofte af perioder med modgang. Vær modigere end du tidligere har været, tag chancer som du ikke før har taget

Vær et skridt foran

Det må være så mærkeligt for dig der normalt ville møde på job som vippetekniker, kosmetolog eller anden form for beauty-behandler. Det må være så mærkeligt for dig som er ejer af et beauty-sted, kun at komme på job for at se en tom klinik eller salon. Det må være endnu mere mærkeligt at skulle betale sine regninger uden der kommer penge ind i den anden ende. Og virkelig frygtelig at skulle opsige gode og dygtige ansatte uden at kunne love dem de kan komme tilbage.

Og lige nu svært at vide hvilken hest du skal holde på

Skal du afskedige for at holde skindet på næsen eller skal du beholde dine ansatte så længe du kan? Gode råd kan være dyre, i hvert fald lige nu. Det vigtigste er at du har en klinik/salon at komme tilbage til, om ikke andet så alene.

Husleje nedsættelse eller henstand

Hvis du ikke har søgt om huslejereducering i en given periode, så kunne du overveje at gøre det. Det ville give dig noget økonomisk luft.

Søg tilskud hvis du kan

Det er nu du kan søge om tilskud – gør det! Tøv ikke med at forsøge.

Er du ansat er der risiko for at miste dit job

Som ansat beauty-behandler har du også udfordringer lige nu. Det er svært at vide hvad din ejer tænker om hele situationen og du er muligvis i tvivl om hvad der sker på din arbejdsplads. Du kan blive opsagt og skal ud at finde dig et andet job.

MEN uanset om du er ejer eller ansat – så Be Bold

Tag nogen chancer – vær modig- det er nu du har mulighed for at være mere for andre end før. Tænk ud af boksen. Uddan dig – bliv en bedre udgave af dig selv, både i dit fag og på hjemmefronten.

Pøj pøj fra mig

Tine

Skriv en kommentar