fbpx
 

Blog

Når du sidder hos frisøren eller andre behandlere og de bliver ved med at tale om alt muligt - så lær af dem og gør ikke samme fejl når du behandler

Tag ved lære af frisøren – gør ikke det samme fejl

Du kender det måske godt. Du glæder dig til at slappe af hos frisøren – men hun/han fortæller dig alt muligt og taler hele tiden – så du får ikke den afslappende session du håbede på

Måske har du haft en travl dag eller har haft mange tanker forbundet med ting du skal huske at gøre. Du sætter dig til rette i frisørstolen og du mærker at dine skuldre sænker sig – du får serveret noget at drikke, undtagen hvis det er covid-tider. Og glæder dig til at sidde afslappet. Men din frisør har andre tanker omkring din tid i salonen. Frisøren stiller dig måske flere personlige spørgsmål, eller begiver sig udi at tale om vejret, sin hund eller sin familie. Hver gang der bliver en talepause, tror du at nu har hun/han fattet at du ikke ønsker at tale eller lytte, så begynder frisøren igen at tale.

Kender du følelsen? Jeg gør i hvert fald!

Jeg havde en frisør tid fornylig – hos en ny frisør – og der var flere ting der ‘gik galt’ for hende. For det første stod hun udenfor og røg da jeg kom, dvs. at hun lugtede af røg under klipningen – no good. Hun var meget imødekommende, nærmest for imødekommende, hun var for venskabelig – hun kendte mig jo slet ikke. Men under klipningen, som for øvrigt var rigtig god, nåede hun at fortælle mig mange ting om sit privatliv. Hun var tilflytter til området, hun var gift, hun skulle holde halloween og havde ikke lyst til at bruge al den tid på sine børns udklædning som de forventede, hun havde lige bestilt julefrokost til salonen og hun havde spist noget hun ikke kunne tåle dagen før – derfor så hendes ansigt ud som det gjorde (jeg kunne nu ikke se noget unormalt) og hun fortsatte ufortrødent…

Den stribe af informationer hun gav mig, kan betegnes som en overload – en lind strøm af fuldstændige ligegyldige ting, som i bedste fald betød at jeg ikke fik slappet af og i værste fald at jeg ikke kommer igen. Denne dag betød det nu noget godt, for jeg fik ideen til dette indlæg?

Hvorfor er det svært at mærke om kunder vil tale eller slappe af?

Jeg tror at grunden til at det kan være svært at mærke kundens behov, er at du har dine tanker andre steder. Du tænker måske på din arbejdsdag, dit familieliv, føler du skal underholde kunden eller hvilke produkter du gerne vil sælge til kunden. Alt dette tager det vigtige fokus fra kundens umiddelbare behov.

Du skal forsøge spejle kunden og dække behov som tørst, temperatur og samtidig give følelsen af fuld accept

Det kan være svært at mærke – men du kan altid spørge kunden direkte ‘Ønsker du at slappe helt af i dag – så kan vi tale om eventuelle produkter når vi er færdige? Jeg synes det er et godt spørgsmål – for det giver dig en klar melding om hvordan din kunde har det lige netop i dag.

Hvorfor taler frisøren/behandleren nogen gange for meget?

Hvorfor mon? Ønsker frisør/behandler at høre sig selv? Føler frisør/behandler at stilhed er svært? Er det at tale en form for stress? Og hvorfor kan mange kunder ikke lide at sige de gerne vil have lidt stilletid? Ja, jeg ved det ikke!

Men hvis du er i stand til at mærke kundens sindstilstand – vil kunderne helt automatisk være i centrum.

Det er professionel kundeservice og det kan du faktisk lære mere om ved at komme på kurser hos Customer Guide.

Tænk over det næste gang du sidder hos frisøren og har brug for at slappe af?

Hav en skøn dag uden for meget smalltalk?

Kærlige hilsner

Tine

Skriv en kommentar