fbpx
 

Blog

Har du ligesom mig dårlig samvittighed over ikke at kunne arbejde som du plejer? Læs med og prøv mit trick til at slippe af med den

Mange har dårlig samvittighed over ikke at kunne arbejde

Jeg har selv dårlig samvittighed over ikke at kunne holde fysiske kurser eller det arbejde jeg ikke får gjort. Selvom jeg har tid til at få gjort næste dag, så lurer samvittigheden i baggrunden. Dårlig samvittighed er en realitet i corona Danmark. Men skal jeg egentlig have dårlig samvittighed og hvad kan jeg bruge den til?

Har haft en skøn samtale i dag med en af mine kollegaer – og det første hun sagde var, at hun havde dårlig samvittighed over ikke at lave noget. Det fik mig til tasterne i dag, for jeg tror at mange hjemsendte behandlere har dårlig samvittighed, ligesom mig selv.

Vi skal forsøge at gøre op med den dårlige samvittighed og arbejde på at lægge den væk

Hver eneste dag vil den dårlige samvittighed vise sit dumme ansigt og det er vores opgave at lukke af for den. Det er en helt naturlig følelse at have i denne underlige situation vi befinder os i lige nu. For hvad skal vi tage os til? I en tidligere travl, læs fortravlet, hverdag, er det svært at få tid til de små eller store vigtige opgaver.

På den anden side så er den dårlige samvittighed også en drivkraft – en igangsætter af nye ideer og opgaver man ikke har taget sig tid til. Mange af os, herunder mig selv, er styret af den. Men hvordan kan vi bedre styre vores dårlige samvittighed? Hvordan kan vi bedst udnytte den tid vi har fået forærende?

Egon havde altid en plan – har du fået tid til at sætte flere skibe i vandet?

Og netop det med at have fået tid forærende, er noget vi ikke har prøvet før. Jeg husker i hvert fald en tid

hvor jeg ALTID tog nye fagbøger med på ferie, for overhovedet at have tid til at sætte mig ind i nye spændende ting

Nogen vil nok mene at jeg skulle holde helt fri, men det ligger ikke til den persontype jeg er.

Én ting jeg stadig ikke rigtig er kommet i gang med, er at øve mig i at være mindful. Mit mål er at sætte mig 10-30 min hver morgen og fokusere på mine opgaver – det føler jeg bare slet ikke jeg har tid til. Men hvis ikke nu, så hvornår?

Lad os være enige om ikke at lade vores samvittighed få en negativ indflydelse på vores nuværende dagligdag. Lad os sætte 10 min af i morgen til at være mindful og fokusere på at slippe den dårlige samvittighed og i stedet bruge den konstruktivt

Mange kærlige corona lockdown tanker herfra🙏🌺🍀👏

PS. Mangler du værktøjer til at være mindful? Så er her 4 nemme måder

Skriv en kommentar